Ligestilling i brandvæsenet er livsfarligt for offentligheden

Kvindelige brandmænd i Lund brugte 11 minutter på at trænge gennem en sikkerhedsdør  – intet liv tilbage at redde

Når det brænder i din lejlighed, skal brandmændene hurtigt kunne komme ind og redde dig. En almindelig lejlighedsdør forceres på 10-20 sekunder, og en sikkerhedsdør på 45-60 sekunder.

Nu er der lækket oplysninger om, at det nogle gange tager kvindelige brandmænd over 10 minutter at bryde gennem en sikkerhedsdør.

– Hvis det er sandt, er det dybt alvorligt. Efter så lang tid er der ikke noget liv tilbage at redde på den anden side, siger Henrik Persson, brandmester i Höganäs.
Efter Dispatch Internationals artikel 26. januar om, hvordan mangfoldighedspresset inden for Räddningstjänsten Syd bringer offentligheden i fare i Malmø og tilstødende kommuner, har avisen fået flere tips om, hvor ilde det står til med brandkorpsene rundt om i landet. Værst ser det ud til at være i Lund, der ellers er blevet fremhævet som en ”mønsterstation”, fordi man har en næsten ligelig kønsfordeling.

For nogen tid siden skulle brandmændene dér øve sig i at forcere en sikkerhedsdør iført røgdykkerudstyr. Da to kvindelige brandmænd gjorde forsøget, tog det dem angiveligt 11 minutter.

– Det er yderst påfaldende. Det her må vi se på, siger Peter Bergh, som er er formand for de svenske brandmænds landsforbund.                       .

Peter Bergh fortæller, at fagforbundet, der organiserer cirka 9.000 af landets 15.000 brandmænd, med tiltagende uro har set, hvordan redningstjenesterne de seneste år har fokuseret stadigt mere på mangfoldighed og stadigt mindre på faglig kunnen.
– I 2011 førte vi sammen med Centrum för Rättvisa (uafhængig organisation, der påtager sig principielle retssager) en sag, som vedrørte en svensk brandmand, der trods to års uddannelse blev nægtet et job ved Södertörns brandvæsen. Samtidig fik et antal kvinder med ringere eller slet ingen relevante kvalifikationer job som brandmænd, fortæller Peter Bergh.
– Eftersom denne sag førte til et forlig, hvor Södertörns brandvæsen blev tvunget til at betale et efter svenske forhold meget stort beløb på 100.000 kroner, troede vi, at redningstjenesterne nu ville tænke sig bedre om, siger Peter Bergh.
Men det ser ikke ud til at være tilfældet. Da Räddningstjänsten Syd for nylig opslog 10 nye stillinger i Malmö, vragede man den ansøger, der havde de bedste kvalifikationer og den længste erfaring. Fem stillinger gik til kvinder, som havde yderst beskeden erfaring.

Og på ”mønsterstationen” i Lund viser øvelserne, at visse kvindelige brandmænd ikke kan klare at komme ind i en brændende lejlighed med sikkerhedsdør. Henrik Persson, der i mange år arbejdede i Malmö som både brandmand og indsatsleder, men nu er brandmester i Höganäs, er meget bekymret.

– Betingelserne for at redde liv i bygninger er blevet stadigt barskere. Det er snarere reglen end undtagelsen, at vi støder på sikkerhedsdøre af forskellige typer, når vi skal ind i en lejlighed, siger Henrik Persson.
– At forcere en sikkerhedsdør er et hårdt muskel- og holdarbejde under stærkt tidspres. Og selv om jeg ikke kender til den øvelse i Lund, hvor det tog kvinderne 11 minutter at komme gennem døren, så ved jeg, at kompetencerne mangler i en del tilfælde, netop fordi man han sænket kravene til fysisk råstyrke.

Overlever mennesker 11 minutter i en brændende lejlighed?

– Nej, efter 11 minutter er der i princippet ikke noget liv at redde på den anden side af døren, siger Henrik Persson.

Såvel Henrik Persson som Peter Bergh bekræfter, at den slags resultater forties og marginaliseres. Ingen vil vedkende sig, at man de seneste 10 år har forringet brandmændenes kvalifikationer kraftigt.

– I det lange løb medfører dette en fare for offentligheden. Hvis vi skal forstå problemet, må vi tale om det. Der må stilles krav, som svarer til erhvervets behov, siger Henrik Persson.

Forandringen begyndte i slutningen af 1990′erne. Indtil da havde de fleste, der søgte ind som brandmænd, en baggrund som f.eks. tømrer, elektriker eller VVS-mand, altså fag, der krævede en høj fysisk ydeevne. Dette personel havde håndelaget til at gøre en praktisk indsats under stærkt fysisk og psykisk pres.

– Det er faktisk, hvad den operative del af erhvervet stadig handler om. 100 procent, siger Henrik Persson.
– Derefter fik man så pludselig sat sig for, at det var livsvigtigt, at korpsene ikke længere bestod af lutter store, stærke svenske mænd, og der blev sat ivrigt ind for at rekruttere kvinder og ikke mindst mænd med indvandrerbaggrund.

For at  begrunde dette konstruerede man et problem, mener Henrik Persson. Man påstod, at omgangssproget blandt brandmændene var krænkende og nedladende, at det var en machokultur, som for enhver pris måtte modarbejdes. Dette har siden gået som en løbeild gennem hele Sverige.
– Men det var ikke mit billede. Vist kunne der findes nogen, som åbent og højlydt argumenterede for, at kvinder ikke egnede sig som brandmænd, og vist kunne jargonen være rå, men den har altid været hjertelig. Som den ofte er på arbejdspladser, hvor man har med liv og død at gøre, siger Henrik Persson.

Ifølge Persson er brandpersonellet den erhvervsgren, som er mest åben og tolerant over for forskellige trosretninger, seksuelle orienteringer og andet, der kan opfattes som afvigende eller tilhørende en minoritet. Det er en del af erhvervet at se alle som mennesker.

– Og har man nogensinde hørt tale om, at tonen skulle være et problem i andre normalt et-kønnede erhverv som skraldemænd, småbørnspædagoger eller sygeplejersker? Et så stort problem, at man af den grund sænker kravene til de ansatte?

Men det er præcis, hvad der skete inden for redningstjenesterne. Man skrottede de gamle adgangstests og gjorde det dermed muligt for en bredere kategori af mennesker at blive brandmænd.

– Men faktum er stadig, at den bedste kvinde rent fysisk aldrig kan måle sig med den bedste mand. Sådan er det bare. Hvorfor er det så sprængfarligt at erkende det? Dermed ikke sagt, at kun de fysiske prøver er afgørende. Jeg har selv arbejdet med kvindelige kolleger og ved, at der findes både duelige og dygtige kvinder i korpsene, siger Henrik Persson.
I Höganäs er man midt i en organisationsomlægning, samtidig med, at flere brandmænd går på pension.

– Vi har en række operative specialopgaver såsom avanceret redning ved hjælp af reb, en stor redningsbåd, der kræver gode sejlerevner, bæltekøretøjer og dertil de traditionelle brandkorpsopgaver. Vi er en lille styrke, som stiller meget høje krav til den enkeltes evner. Desuden skal vi være opmærksomme på, at en del af personalet skal have forudsætninger for i fremtiden at blive ledere. Vi kan ikke rekruttere efter køn eller etnisk oprindelse – det ville føre til, at vi ikke kunne bevare det nuværende indsatsberedskab.

– Vi skal selvfølgelig ansætte den bedst egnede kandidat – uanset hvilket køn eller hvilken oprindelse, personen har. Det er min absolutte overbevisning.
Henrik Persson er alvorligt bange for at havne i situationer som dem, der opstod, mens han arbejdede i Malmö og måtte ringe til sin overordnede og meddele, at nu i dag havde holdet ikke den kompetence, der var nødvendig.

– Det beroede på, at personalet ikke havde den uddannelse og de evner, som krævedes. Det er sket flere gange i de seneste år, meget oftere, end folk i almindelighed forestiller sig. Når alarmen lød, måtte vi tage af sted og senere afvente forstærkning for at kunne gennemføre bestemte former for indsats, eksempelvis at stoppe et ganske simpelt ledningsbrud.

Formanden for brandmændenes landsforbund, Peter Bergh, ser meget alvorligt på oplysningerne om, at det har taget brandmænd i Lund over 10 minutter at bryde igennem en sikkerhedsdør, og han vil gå i aktion.

– Hvis der er noget tidspunkt i et menneskes liv, hvor man kan kræve at få valuta for sine skattepenge, så er det, når man befinder sig i livsfare. Så skal man have den bedst mulige hjælp, siger Peter Bergh.
– Mangfoldighed er sikkert udmærket, og der kan være en pointe i, at korpset skal afspejle samfundet, ikke mindst når det gælder om at møde beboerne i områder som Rosengård, hvor man ikke bryder sig om brandvæsenet. Men en kendsgerning bliver stående: Man kan ikke slukke en brand med snak.

English, Swedish